Vedtægter

Vedtægter

Vedtægter for Vejle Håndværker- og Borgerforening

§ 1
Foreningens data og navn
Foreningen er stiftet den l. januar 1862 under navnet Vejle Håndværkerforening. Den 16. april 1975 er navnet ændret til Vejle Håndværker- og Borgerforening. CVR NR. er 34 19 74 15

§ 2
Foreningens formål
At virke for håndværkets og industriens erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle interesser, fortrinsvis i Vejle by inden for postnummer 7100 og 7120.
At arrangere selskabelige sammenkomster og anden underholdning for medlemmerne.
At fremme foreningens formål i en større sammenhæng gennem samarbejde med andre foreninger og organisationer med samme eller beslægtede formål.
At understøtte – dog ikke økonomisk – foreningens medlemmer eller enker efter disse.
At understøtte – herunder økonomisk – uddannelsessøgende fortrinsvis inden for håndværk, industri og andre erhverv. Understøttelsen skal gives til medlemmer, disses børn eller medlemmers lærlinge og andre ansatte.

§ 3
Foreningens medlemmer
a. I foreningen kan optages enhver myndig borger, fortrinsvis med tilknytning til håndværk og industri.

b. Optagelse i foreningen sker ved henvendelse til bestyrelsen.

c. Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til bestyrelsen med 3 måneders varsel.
d. Bestyrelsen kan, når den skønner at særlige omstændigheder taler derfor, udnævne æresmedlemmer og tilstå enkelte medlemmer kontingentfrihed.

§ 4
Kontingent
a. Det årlige kontingent fastsættes af bestyrelsen og meddeles på generalforsamlingen.
b. Et medlem, der er i restance med et års kontingent, kan slettes af bestyrelsen. Ved eventuel genindmeldelse skal restancer betales.

§ 5
Generalforsamlingen
a. En gang årligt i marts måned afholdes ordinær generalforsamling med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om foreningens virksomhed.
3. Regnskabets fremlæggelse til godkendelse.
4. Valg af bestyrelse og suppleanter til denne.
5. Valg af revisor og revisorsuppleant.
6. Indkomne forslag.
7. Eventuelt

b. Generalforsamlingen indvarsles med mindst 8 dages varsel ved meddelelse i de lokale dagblade.
c. Ethvert forslag kan og skal optages på generalforsamlingen, når dette senest den 15. februar skriftligt er tilstillet formanden.
d. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed og er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af mødte medlemmer, dog bortset fra vedtægtsændringer og foreningens opløsning.
e. Vedtægtsændringer kan kun ske, når 2/3 af foreningens medlemmer er mødt på en generalforsamling.
Hvis en generalforsamling, der skal tage stilling til vedtægtsændringer, ikke er beslutnings­dygtig, kan den med mindst 8 dages varsel ved meddelelse i de lokale dagblade indkalde til ekstraordinær generalforsamling med ved­tægtsændringerne som eneste punkt på dagsordenen ud over valg af dirigent. Denne generalforsamling er da beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
f. Afstemninger på generalforsamlinger sker ved håndsoprækning, med mindre et medlem forlanger skriftlig afstemning.
g. Bestyrelsen kan med mindst 8 dages varsel ved meddelelse i de lokale dagblade og med angivelse af dagsorden indkalde til ekstraordinær generalforsamling.
Bestyrelsen er forpligtet til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når skriftligt forlangende herom fremkommer fra en kreds på mindst 25medlemmer med angivelse af, hvad der ønskes behandlet. Generalforsamlingen skal i sådanne tilfælde indkaldes inden 30 dage fra den dag, anmodningen er kommet bestyrelsen i hænde.
På generalforsamlinger, herunder ekstraordinære, kan der kun tages bestemmelse om den eller de sager, der er anført på dagsordenen.

§ 6
Bestyrelsen
a. Foreningen ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer. hvoraf mindst 3 skal være selvstændige erhvervsdrivende, fortrinsvis inden for håndværk og industri.
Bestyrelsen vælges for 3 år ad gangen og afgår med henholdsvis 2 og 3 medlemmer årligt.
Genvalg kan finde sted.
b. I tilfælde af manglende kandidater til valg til en fuldtallig bestyrelse kan generalforsamlingen beslutte, at bestyrelsen reduceres med 1 eller 2 medlemmer indtil førstkommende ordinære generalforsamling.
c. Ved første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær. Der nedsættes de for foreningens virksomhed nødvendige udvalg.
d. Så ofte det er nødvendigt afholdes bestyrelsesmøder, som bestemmes af formanden, i dennes forfald af næstformanden.
e. Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er til stede incl. formanden eller ved formandens forfald næstformanden.
f. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
g. Det overlades til den til enhver tid siddende bestyrelse at forvalte foreningens formål og midler på bedste og fornuftigste måde under ansvar over for generalforsamlingen. Bestyrelsen tegner foreningen udadtil.

§ 7
Foreningens opløsning
a. Foreningen kan kun opløses på en generalforsamling og kun når 2/3 af foreningens medlemmer er mødt.
Hvis en generalforsamling, som skal tage stilling til foreningens opløsning, ikke er beslutningsdygtig kan den indvarsle til ekstraordinær generalforsamling med mindst 8 dages varsel ved meddelelse i de lokale dagblade, og denne generalforsamling er da beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal.
b. I tilfælde af foreningens opløsning skal foreningens midler, efter at al gæld er dækket, indgå i en fond, hvis midler og udbytte skal anvendes til velgørende formål inden for Vejle by’s område, primært postområde 7100 og 7120.
Disse vedtægter er enstemmigt godkendt på generalforsamlingen afholdt den 27. marts 2008 og igen på en ekstraordinær generalforsamling afholdt den 16. april 2008.

Carsten Jørgensen
Poul Erik Nielsen
Mogens Nøddelund
Egan Olesen
Christian Panbo
Hans Verner Ulstrup
Steffen Østergaard

Link til download af vores vedtægter -> VHOBG

Vi hører gerne fra dig

Har du forslag eller ideer, er du altid velkommen til at kontakte os

Kontakt os